tirsdag den 29. december 2015

Øl til en herre :)

Opgaven lød på et kort til en herre, der fyldte 70 år og som godt kan lide øl.. det syntes jeg selv, at jeg ramte meget godt ;)


Idéen med ølkruset har jeg set på Pinterest for længe siden, så jeg har bare ventet på en mulighed for at afprøve det. Mål på krus mm. har jeg selv fundet på undervejs og hanken kom jeg nemt om ved, da jeg bare brugte det halve af et hjerte. Alle papirerne er rester af tidligere projekter ;)


Jeg var i mine gemmer, for at finde diverse dies og punches til selve skummet. De runde er fra et sæt dies med forskellige størrelser og heraf har jeg brugt de to. Der udover har jeg brugt en lille punch med bølget kant, for at bryde lidt i de ellers skarpe kanter. Alle cirklerne er sværtet i kanterne, for at understrege lagene og til sidst er det bygget op med 3D-klæbepuder.


Selve kortet er lavet som et "Easel Card" eller på dansk "Staffeli Kort", det betyder, at det kan stå selv, men også at der er plads til både ekstra pynt og et skrivefelt. Her har jeg brugt dies til navn og tal, stemplet ord og tekst, og til sidst er der flagene, de er stemplet, skåret ud og samlet som paper piecing (man kunne også sagtens have farvelagt dem i stedet).


Her er kortet når man åbner det helt og med plads til at skrive en personlig hilsen. Jeg har pyntet med en dies af Tim Holtz, som laver et hul'mønster og en tekst, som er sammensat af to skønne Barto stempler.


Jeg lavede også en kuvert til dette kort, i samme karton som basen på kortet og pyntede den med nogle vimpler, som jeg selv skar ud og så igen et Barto stempel med teksten "tillykke".


Materialer jeg har brugt:

- QuicKutz dies Alphabet "Rainbow Classic".
- QuicKutz dies Numbers "No. 48".
- Sizzix Thinlits dies "Mixed Media", link her.
- Nellie's Multi Frame's "Straight Round".
- EK punch "Scallop circle" 0,5 inch.
- Stemplet tekst "Tillykke med fødselsdagen" fra Barto, link her.
- Stemplet ekst "En rigtig handyman" er sammensat af disse to fra Barto, link her og link her.
- Stemplet tekst "tillykke" fra Barto, link her.
- Stemplet flag fra Barto, link her.

De fleste af tingene finder du hos LunaHobby.dk, men jeg har selvfølgelig lavet links til det jeg kan.

Håber du fandt lidt inspiration i dette indlæg,
jeg har i hvert fald haft det sjovt med at lave kortet ;)








Ingen kommentarer:

Send en kommentar