søndag den 5. juni 2016

"Japansk Stjerne æske" :)


Jeg lavede en workshop, på Trelleborg Træffen, med denne "Japanske Stjerne Box", som jeg har fra youtube. Jeg lovede de søde piger der deltog, at jeg ville lave en tutorial.. så her kommer den:


Man skal brug for følgende værktøj / You'll need the following tools:

Skæremaskine.
Scoreboard.
Bonefolder
Saks.
Dobbeltklæbende tape.
Lim.
Evt. 4 brads.


Man skal også bruge 2 ens stykker 12 x 12 inch karton og et mindre stykke almindeligt karton 3 1/2 x 3 1/2 inch. Normalt ville jeg vælge 2 stykker dobbeltsidet karton, altså noget med mønster på begge sider, men her har jeg valgt noget med en hvid bagside, så foldelinjerne forhåbentlig er nemmere at vise på billeder :)

Bemærk: det er vigtigt at det mønstrede karton til boxen ikke er for kraftigt. Det skal være smidigt, så det ikke revner, når man folder det !!


Start med at vælge hvilken farve / mønster du vil have udenpå boxen og hvilken farve / mønster der skal være indeni. Den farve, der skal være indeni boxen, skal være yders når du folder kartonet.. her har jeg valgt at den hvide side skal være indeni boxen.

Fold kartonet på skrå, så det ene hjørne møder det overfor. Brug bonefolderen på alle folder gennem hele denne tutorial.

Gentag på den anden led.


Drej og vend kartonet, så det vender med den anden side ud af, på mit er det nu den mønstret side der vender ud af. Fold det vandret.

Gentag på den anden led.




Dit karton skal nu gerne have disse foldelinjer.


Læg kartonet således foran dig. Fold 2 af hjørnerne ind således, som på billedet. Den side af kartonet, som skal være indersiden af boxen, skal vende indad her.


Nu skal dit karton måle 6 x 6 inch. Kigger du ned i det, skal det gerne se således ud.


Læg kartonet foran dig, så åbningen vender væk fra dig.


Fold det ene hjørne ind til midten, som er markeret af en foldelinje fra top til bund. Vær opmærksom på, kun at tage det ene lag.

Gentag med modsatte hjørne.


Så ser det således ud. Vend nu kartonet og gentag på den anden side.


Nu ser dit karton således ud.


Åben den ene flap og pres ned, så linjerne flugter hinanden.


Løft flappen og buk den ene halvdel bagover og ind under sig selv, og læg den tilbage ned, så den ser ud som på billedet. Vær opmærksom på kun at gøre det med det ene lag af gangen.

Gentag med de andre 3 flapper.


Nu ser det så således ud, når kartonet ligger fladt foran dig. Og således, hvis du kigger ned i det.


Nu skal spidserne foldes ned, så de danner en linje imellem disse 2 punkter. Foldelinjerne skal flugte fra top til bund.

Gentag på den anden side.


Åben siderne op, således at du kan folde de 2 sidste spidser ned ligesom de andre.


Åben kartonet forsigtigt op i toppen. Brug hånden til forsigtigt at presse siderne udad, så boxen får sin form.


Nu skal din box gerne se således ud fra toppen af. Og fra bunden af.

Dette er som den oprindelige "Japanese Star Box" ser ud, men vi fortsætter og laver et låg også ;)


Sæt tape, lim eller begge dele på en af spidserne og buk den rundt langs boxens side, og ud under bunden. Tryk den fast.


Gentag med de sidste 3 spidser, så bunden ser således ud.


Nu ser din box sådan ud :)


Nu skal du skære disse 3 stykker ud:

1 stykke i almindelig karton, med målene 3 1/2 x 3 1/2 inch (mit er hvidt).

2 stykker af dit mønstret karton, det ene også i målene 3 1/2 x 3 1/2 inch og det andet i målene 4 x 4 inch.


Det mønstret stykke i 3 1/2 x 3 1/2 inch. er bunden. Vil man have små "fødder" på sin box, er det nu man skal gøre dette ellers springer man bare dette step over ;)

Jeg har målt 1/2 inch ind fra alle kanter og markeret de 4 punkter, hvor jeg vil have mine "fødder" / brads til at sidde. Lav hul og sæt bradsene fast.


Sæt tape, lim eller begge dele på bagsiden af bundstykket og moneter det på boxen. Man kan bruge de foldelinjer, boxen har i bunden, som guidelines.


Nu er det så det lille stykke almindelig karton med målene 3 1/2 x 3 1/2 inch. Der skal scores 1/4 inch fra kanten af, på alle 4 sider.




Klip et hak i alle 4 hjørner efter score linjerne, som på billedet.



Tape eller lim hjørnerne sammen, så det danner en lille "box".


Sæt tape, lim eller begge dele på bunden af den lille "box" og montere det på bagsiden af det mønstrede stykke karton, som måler 4 x 4 inch.


Så er låget færdigt og klar til montering, og dermed er boxen også færdig.. ta'daaa !! ;)

Dette var er en grundmodel, så nu skal fantasien bruges og kreativiteten ha' frit spil, og boxen pyntes, så det bliver din helt egen.. rigtig god fornøjelse.


Ps. Et lille tip hvis låget har svært ved at gå ned i boxen, så klem hjørner og sider lidt i låget ;)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar